PRODUKTPROGRAM
Bjælker
Bjælkekonstruktion
Bjælker fremstilles enten med forspændt eller slap armering, og anvendes f.eks. med fordel som bæreelementer i etageadskillelser eller tagkonstruktioner med stor spændvidde.
Miljø
Forspændte bjælker fremstilles normalt i passivt miljø med synligt afskåret armering i begge ender. De fleste bjælketyper kan ved omplacering af armeringen fremstilles i forbedret miljøklasse.
Dimensioner
Standardbjælkerne er benævnt med typenavne som refererer til tværsnitsbilledet.
- KBE- Enkeltsidige konsolbjælker
- KB- Dobbeltsidige konsolbjælker
- LB- Bjælker med L-formet tværsnit
- RB- Rektangulære bjælker
- IB- Bjælker med I-formet tværsnit
- SIB- Saddeltagsformede bjælker med I-tværsnit
KBE- og KB-bjælker fremstilles ud fra samme grundform med konstant bundbredde henholdsvis 360 og 500 mm. Konsolbredden er 150 mm. Konsolbjælker betegnes entydigt som f.eks. KBE 70/50 eller KB 70/50, hvor første tal angiver totalhøjden i cm og andet tal hyldehøjden i cm.
LB-bjælker benævnes efter samme princip med standard bredder som rektangulære bjælker f.eks. LB 30/60/40. RB, IB og SIB-bjælker benævnes alene ved bredde/højde f.eks. RB 24/54 eller IB 30/72 for SIB-bjælker bredde/kiphøjde f.eks. SIB 30/120.
Overflader
Bjælkerne støbes i stålforme opdelt i sektioner på langs, der kan således fremstå synlige spor fra samling af formsektionerne. Overfladerne opfylder kravene til BO-41 og BO-42 i h.t. bips-Publikation A24.
Opsiden udføres afrettet. I forspændte bjælker er armeringen synligt afskåret i enderne.
Indstøbninger
Lejeplader:
Bjælkerne er normalt forsynet med 10 mm forankret stålplade i vederlagszonen i hver ende.
Befæstigelsesbeslag:
Dornhuller, inserts, ankerskinner, svejseplader eller
fladjernsskinner for befæstigelse eller trykfordeling fra lejetryk af f. eks. ribbedæk.
Udsparinger:
Runde og firkantede placeres under hensyn til armeringen og svækkelsen af tværsnittet
ved større udsparinger.
Bæreevne
Bjælkerne dimensioneres for aktuel last. Vi foretager beregning af brudbæreevne i h.t. gældende norm og spændingsanalyse for kort- og langtidslast. Betonkvalitet: 45 Mpa.
Armeringskvalitet:
Spændliner: 1570/1770 Mpa
Slap armering: 550 Mpa
Kontrol:
Forspændte bjælker fremstilles i skærpet kontrolklasse i h.t. DS411.
Brandklassificering:
Bjælkerne kan normalt klassificeres som BS60 i h.t. bygreglementet af 1995
Du kan downloade Excell-fil med tabel for bærekapacitet ved klik på ikonet herunder.
Projektering
Vi udfører altid egne produktionstegninger efter gældende projekt.
Projekteringsydelsen bestemmes bedst i h.t. Bips publikation A113, januar 2005 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton.
Vor projekteringsydelse for forspændte elementer er som udgangspunkt model 3 L.
Formdetaljer
KBE - Enkeltsidige konsolbjælke

KB - Dobbeltsidige konsolbjælke

RB - Rektangulære bjælker

Levering
Leveringen foregår som oftest på specielle vogne. For rettidig levering er det vigtigt, at vore afkaldsprocedurer følges. Advis fremsendes i god tid inden leveringsstart.
For rigtig lagring er det som regel nødvendigt at kende leveringstakten allerede inden produktionsstart. Montøren overtager ansvaret for elementet, når dette er løftet fra vognen.
Montage
Alle bjælker leveres med 2 stk. løftebeslag eller wirestropper. Disse er normalt anbragt i femtedels-punktet af længden fra hver ende. Ved eventuel mellemlagring placeres elementerne på ueftergiveligt underlag med understøtning direkte under løftebeslag og afstives forsvarligt mod væltning.
Vinklen mellem løftestrop og vandret må ikke være under 60 grader. Generel anvisning: Branchevejledning om montage af betonelementer. Branchesikkerhedsrådet for Bygge og Anlæg, BSR 2.
Tolerancer
Elementer udføres med tolerancer i h.t. DS 482. Tolerancer for indstøbningsdele:
- Blivende indstøbningsdele f.eks. inserts, ankerskinner, fladjernsskinner og svejseplader, betonkonsoller og udsparinger for vinduer, døre eller lignende placeres med tolerance +/- 10 mm.
- Udsparinger for ventilation, V.V.S. og el-dåser placeres med tolerancer +/- 25 mm.
- Tilvirkningsmål for betonkonsoller, vinduer, døre eller lignende udføres med tolerancer +/- 10 mm, andre udsparinger tilvirkes med tolerancer +/- 25 mm.
- Tolerancen for tosidigt målsatte indstøbningsdele og udsparinger tillægges tolerancen for elementets hovedmål, mens ensidigt målsatte dele refererer til målsætningen +/- fastsat tolerance.
Montageinserts og løfteankre placeres ikke under hensyn til nævnte tolerancer men alene under hensyn til sikkerhed og praktiske muligheder.
KONTAKT
