PRODUKTPROGRAM
Søjer
Søjlekonstruktion
Anvendes primært som underlag for bjælker, dragere eller lignende. Tværsnittet er normalt massivt støbt i beton med rumvægt 2400 kg./m3.
Miljø
Afhængig af påvirkning fra omgivelserne udføres søjlerne i enten:
- Passiv miljø
- Moderat miljø
- Aggressiv miljø
Dimensioner
Søjler tilstræbes udført i standardtværsnit:
- Kvadratiske
- Rektangulære
- Runde
Mindste tværsnit for firkantede søjler er 180 x 180 mm. Dimensionsforøgelsen foretages
i spring på 60 mm på henholdsvis den ene eller den anden sidekant.
Højden tilpasses behovet for hver opgave. Søjler er ofte forsynet med konsoller for kranbjælker eller bjælker i flere etager.
Runde søjler har formside i hele cirklens omkreds. Formens to samlinger er synlige lodret
i hele højden.
Søjle konstruktion
Firkantede søjler støbes liggende i stålforme med form på 3 sider, opsiden pudses eller glittes.
Betonoverfladerne udføres efter specificerede krav i h.t. BPS-Publikation nr. 24 normalt BO 22, 23.
Indstøbninger
Lejeplader
Søjler er normalt forsynet med 10 mm forankret stålplade på toppen og på eventuelle konsoller.
Befæstigelsesbeslag
Dornhuller, inserts, ankerskinner, svejseplader eller lign.
Konsoller
Konsoller placeres uden vanskeligheder på søjlens 2 lodrette formsider og formens opside.
Udsparinger
Runde og firkantede placeres under hensyn til armeringen og svækkelsen af tværsnittet ved større udsparinger.
Tagnedløb
Søjler forsynes ofte med lodrette PVC-rør.
Ved søjletop startes med muffe for tilslutning af tagbrønd.
Ved bund afsluttes med bøjning og muffe for tilslutning til
ledning i jord.
Bæreevne
Søjler dimensioneres for hver enkelt opgave i h.t. DS 411 normal kontrolklasse:
- Betonkvalitet P30, P45, M30, A40 Mpa
- Armeringskvalitet 550 Mpa
Branddimensionering medfører ofte forøget tværsnit.
Levering
Leveringen foregår som oftest på specielle vogne. For rettidig levering er det vigtigt, at vore afkaldsprocedurer følges. Advis fremsendes i god tid inden leveringsstart.
For rigtig lagring er det som regel nødvendigt at kende leveringstakten allerede inden produktionsstart.
Montøren overtager ansvaret for elementet, når dette er løftet fra vognen.
Ved eventuel mellemlagring placeres elementerne på fast underlag understøttet som på vogn ved levering.
Formdetaljer
Alle søjlekanter udføres med fas 10 x 10 mm.
For vedhæftning i præfab. fundamenter leveres søjlerne med recesser i indstøbningshøjden.

Projektering
Ambercon udfører altid egne produktionstegninger efter gældende projekt.
Projekteringsydelsen bestemmes bedst i h.t. Bips publikation A113, januar 2005 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton.
Projekteringsydelsen aftales for hver opgave, hvor fordelingen oftest er model 3.
Montage
For en korrekt og sikker montage er det nødvendigt, at montøren kender projektet som helhed og detaljerne heri, herunder bygværkets stabilitet i montagefasen.
Elementer som afstives midlertidig i skråspindler fastgø-res på elementet i indstøbte inserts og i hjælpefundament eller i gulv til iborede bolte. Montøren skal sikre sig, at skråspindler og bolte har fornøden styrke samt at skråspindlerne er befæstiget i tilstrækkelig balast.
Montageplanerne angiver placeringen af hvert enkelt element. Produktionstegningerne indeholder oplysninger for mon-tagesikkerheden, herunder:
- Elementvægt.
- Placering af insertstype for midlertidig afstivning
- Placering af tophatte for midlertidig afstivning.
- Placering af befæstigelsebeslag.
- Løftebeslag, -type, -kapacitet og placering.
For håndtering af betonelementer henvises i øvrigt til Branchevejledning om montage af betonelementer.
Tolerancer
Elementer udføres med tolerancer i h.t. DS 482.
Tolerancer for indstøbningsdele:
- Blivende indstøbningsdele f.eks. inserts, ankerskinner, fladjernsskinner og svejseplader, betonkonsoller og udsparinger for vinduer, døre eller lignende placeres med tolerance +/- 10 mm.
- Udsparinger for ventilation, V.V.S. og el-dåser placeres med tolerancer +/- 25 mm.
- Tilvirkningsmål for betonkonsoller, vinduer, døre eller lignende udføres med tolerancer +/- 10 mm, andre udsparinger tilvirkes med tolerancer +/- 25 mm.
- Tolerancen for tosidigt målsatte indstøbningsdele og udsparinger tillægges tolerancen for elementets hovedmål, mens ensidigt målsatte dele refererer til målsætningen +/- fastsat tolerance.
Montageinserts og løfteankre placeres ikke under hensyn til nævnte tolerancer men alene under hensyn til sikkerhed og praktiske muligheder.
KONTAKT
