PRODUKTPROGRAM
tagplader
Tagpladerkonstruktion
UGT tagplader er forspændte ribbetagplader. Tagpladerne benyttes primært til fabriks - og lagerhaller, men benyttes også i andre former for betonelement-byggeri.
UGT tagpladerne monteres ofte med mellemrum, som bæreelement for lette tagelementer som f.eks. betonvaffelelementer, trækassetter eller stålplader.
Miljø
Tagpladerne fremstilles i passiv miljø, dæklag 10mm. I speciel udførelse kan dæklaget mod undersiden øges til 20 mm.
Dimensioner
Tagpladerne udføres i fire standard typer. Typebetegnelsen angives som tværsnittets højde i kippen.
Tagpladerne er opbygget med taghældning 1:40. Elementerne fremstilles i moduler á 2,40 m med tilvirkningsmål 2392 mm.
Endelig valg af type og længde bestemmes udfra de aktuelle belastninger. For grovdimensionering kan venstrestående bæreevnekurver benyttes. Download disse ved tryk på tværsnitstype længst til venstre.
Overflader
Tagpladerne støbes i stålforme.
Bund og sider:
Har udfaldskrav B.O.-52.
I h.t. bips-Publikation A24.
Overside:
Udføres afrettet.
Ender:
Formside med spændliner synligt afskåret.
Indstøbninger
Som standard leveres tagpladen med følgende ind-støbningsdele:
- 4 stk. lejeplader 80 x 150 x 10 mm der er forankret i ribben.
- Kantbeslag for etablering af skivevirkning pr. 2,40 m eller 1,20 m.
- 2 stk. gavlbeslag pr. vægelement i gavle.
- Beslag eller bøjler som forbindelse til stringer.
Kantbeslag kan leveres til forskellige mellemplader, som standard er der følgende:
- Kantbeslag til betonvafler.
- Kantbeslag til trækassetter.
- Kantbeslag til ståltrapezplader
Udsparinger i ribben kan udføres efter ønske, man skal dog placere udsparingerne i ribben under hensyn til spændlinerne og forskydningskraften (huller må ikke placeres for tætte). Udsparinger i toppladen f.eks. til ovenlys og ventilations-installationer placeres efter ønske, bæreevne kan blive reduceret.
Lodrette standardudsparinger:
- Type 1: 970/1000 x 1970/2000
- Type 2: 970/1000 x 970/1000
- Type 3: ø100, 150, 200, 300, 400
- Type 4: ø500, 600, 800, 950
Vandrette standardudsparinger:
- Type 5: 100x200, 150x250, 150x350, 200x350
- Type 6: ø50, 100, 150, 200, 300, 400
Forspændingsarmeringen i ribbene skal respekteres.
Bæreevne
Tagpladerne dimensioneres for den aktuelle last. Vi foretager beregning af brudbæreevne i h.t. gældende norm og spændingsanalyse for kort- og langtidslast.
Betonkvalitet:
45 Mpa.
Armeringskvalitet:
Spændliner:1570/1770 Mpa
Slap armering:
550 Mpa
Kontrol:
Tagpladerne fremstilles i skærpet kontrolklasse i h.t. DS411.
Skivevirkning:
Tagelementerne kan ved at følge vor svejseanvisning sammenføjes til en skive, som overfører horisontalkræfter i tagets plan til stabiliserende vægge eller søjler.
Sammensvejses tæt oplagte UGT-elementer, kan hvert beslag i standardudførelsen overføre en karakteristisk tværkraft på 15 kN pr. beslag. Langs tagskivens kanter er indstøbt standardbeslag som forbindelse til stringer og vægelementer m.v.
Svejseanvisning:
Svejsninger udføres i h.t. DS412 sømklasse A. På grund af pilhøjdevariation kan det være nødvendigt at placere svejseplade som vist på skitse 2 og 3.
Projektering
Vi udfører altid egne produktionstegninger efter gældende projekt. Projekteringsydelsen bestemmes bedst i h.t. Bips publikation A113, januar 2005 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton.
Vor projekteringsydelse for forspændte elementer er som udgangspunkt model 3L.
Brandsklassificering:
Brandmodstandsevnen af tagpladerne er afhængige af spændevidde og belastning. Normalt kan tagpladerne klassificeres som BS - bygningsdel 30. Tagpladerne kan opfylde kravet til BS-bygningsdel 60 og 120 ved moderate spændevidder. Beregning foretages for hvert tilfælde i h.t. norm.
Formdetajler
Vederlagsdybden bør være min. 100 mm, ved store spændvidder med stort tryk op til 140 mm.
UGT - elementets leveringspilhøjde og nedbøjning for lodret last, samt svind og krybning er årsag til vinkeldrejning af UGT - elementets endetværsnit og deraf følgende omlejring af vederlagstrykket.
Vederlagsdetaljen bør derfor udformes således, at ska-delige kanttryk undgås. Endedetaljen medfører ofte et indspændingsmoment i UGT - elementets endetværsnit, som må vurderes sammen med det understøttende elements stivhed.
Linieplacering
Der løber i bunden af hver ribbe et antal spændliner. Lineantallet er afhængig af længden. Ved ønske om udsparinger og huller, skal der tages hensyn til disse liner. Endvidere er det vigtigt, ved evt. eftermontage af beslag og etablering af nye huller, at der tages hensyn til at spændlinerne ikke brydes.
Afhængig af tagpladelængde kan linerne være ned-spændt. Linerne nedspændes i et fast punkt 6400 mm fra kip. Imellem disse punkter er linerne placeret tæt ved bunden. Fra nedspændingspunktet, mod enden løber linerne i en vifteform.
Levering
Leveringen foregår som oftest på specielle vogne. For rettidig levering er det vigtigt, at vore afkaldsprocedurer følges. Advis fremsendes i god tid inden leveringsstart.
For rigtig lagring er det som regel nødvendigt at kende leveringstakten allerede inden produktionsstart.
Montøren overtager ansvaret for elementet, når dette er løftet fra vognen.
Ved eventuel mellemlagring placeres elementerne på ueftergiveligt underlag med understøtning max. 0,5m fra enden.
Montage
Der er i alle tagplader 4 stk. wirestropper, som er placeret parvis ca. 1,0 meter fra hver ende lige over ribben. Der skal løftes lige meget i alle fire punkter. Vinkelen mellem løftestrop og vandret må ikke være under 60°.
Der henvises generelt til anvisning:
Branchevejledning om montage af betonelementer. Branchesikkerhedsrådet for Bygge & Anlæg, BSR 2 udg. 2005.
For svejsning henvises til menupunktet "bæreevne".
Tolerancer
Elementer udføres med tolerancer i h.t. DS 482.
Tolerancer for indstøbningsdele:
- Blivende indstøbningsdele f.eks. inserts, ankerskinner, fladjernsskinner og svejseplader, betonkonsoller og udsparinger for vinduer, døre eller lignende placeres med tolerance +/- 10 mm.
- Udsparinger for ventilation V.V.S. og el-dåser placeres med tolerancer +/- 25 mm.
- Tilvirkningsmål for betonkonsoller, vinduer, døre eller lignende udføres med tolerancer +/- 10 mm, andre udsparinger tilvirkes med tolerancer +/- 25 mm.
- Tolerancen for tosidigt målsatte indstøbningsdele og udsparinger tillægges tolerancen for elementets hovedmål, mens ensidigt målsatte dele refererer til målsætningen +/- fastsat tolerance.
Montageinserts og løfteankre placeres ikke under hensyn til nævnte tolerancer men alene under hensyn til sikkerhed og praktiske muligheder.
KONTAKT





